Håndlavede likører fra Nexø

Kirsebærlikør: Fyldig, frugtig og klassisk

Årets kirsebærlikør er lavet på håndplukkede bornholmske kirsebær, primært vilde, sorte fuglekirsebær. I år er der også kommet en god portion gammeldags surkirsebær i tønden fra en gammel frugtplantage i Årsdale. De giver en lidt friskere og lidt mere syrlig kirsebærsmag, så årgang 2026 er lidt anderledes end sidste år.

Likøren bygger på en grundessens fra 2022, som får nye bær hvert år og langsomt macereres i dybde og kompleksitet.

Smagen er intens af modne kirsebær med en moderat, naturlig sødme og en let syre, der holder den i balance. Likøren er rund og blød, både elegant og let at nyde.

Perfekt som aperitif, til risalamande, konfekt og desserter, over is eller sammen med chokolade og ost. Også velegnet i cocktails eller serveret let afkølet til både hverdag og fest.

Bemærk: Fotoet afviger en anelse fra flasken årgang 2026, som har fået et mindre redesign med ny etiket og fra nyt trykkeri.

Kirsebær

Likør

25 % vol.

50 cl