Håndlavede likører fra Nexø

PRESALE

Rabarberlikøren årgang 2026 får en ny etiket til august. Men hvis du er nysgerrig, har du mulighed for at smage den nye udgave af likøren allerede nu.

Rabarberlikør: Frisk, fyldig og let syrlig smag af dansk sommer

Denne rabarberlikør er skabt på rabarber fra lokale haver på Bornholm, håndplukket og forvandlet til en likør med karakter, dybde og en tydelig smag af sommer.

Der er brugt knap 2 kg rabarber pr. liter likør, og der er bevidst skruet ned for sukkeret. Det giver en renere, friskere smagsoplevelse, hvor rabarberen får lov at stå i centrum: let syrlig, sprød og med en behagelig fylde.

Produktionen følger sin egen rytme.

Hvert år laves to tønder, én til nu og én til næste år. Når likøren tappes, blandes sidste års udtræk med årets friske ekstrakter. Resultatet er en kompleks og balanceret likør med rabarber fra to sæsoner i hver flaske.

Rabarberne behandles på flere måder.

De dehydreres, fermenteres, fryses, varmebehandles og bruges friske. Samspillet mellem de forskellige processer og sorter giver en dyb og nuanceret smag.

Sådan kan du nyde den: Ren som dessertlikør eller avec til kaffen, i en sommerlig rabarber-spritz, som et friskt twist i gin og tonic eller med danskvand og isterninger.

(OBS! Fotoet er af en rabarberlikør årgang 2025. Alkoholprocenten på årgang 2026 er på 22% vol.)

Rabarber
Likør, 22% vol.
50 CL

Du kan læse mere om rabarberlikøren her.